test subimage

Hvad skal man have med til sin studenterkørsel

Hvad skal man egentlig have på på sin studenterkørsel?

Du skal måske snart ud og køre studenterkørsel med din klasse, og er allerede en smule i tøjkrise? Man vil selvfølgelig gerne se knivskarp ud, men du har sikkert hørt fra andre, at det også skal være lidt praktisk? Vi har samlet en komplet guide til, hvordan du klæder dig bedst på til studenterkørsel! 
 

Tøj der må blive beskidt

Der er rigtig mange, som vælger at mødes tidligt om morgen til fælles morgenmad, inden studentervognen kommer, og skal pyntes op. Det betyder for mange, at I, allerede inden studentervogn kommer, har fået et par genstande indenbords. Blandingen af alkohol og en studentervogn der kører vil typisk betyde, at der bliver spildt, og du derfor kan blive godt beskidt. Det er derfor vigtigt, at du husker at tage noget tøj på, som gerne må blive beskidt, og som du er okay med, at det risikerer at gå i stykker - det er ikke altid, man kan vaske små sure ud af tøjet igen.
 

Ekstra tøj

Og når vi nu snakker om, at man kan blive spildt på, så er det altid en god ide at huske noget ekstra tøj! Der er altid nogle, som fejler i en ølbong, og får det hele ud over sig, og det er ikke særlig sjovt at køre rundt i 10 timer smurt ind i øl fra top til tå. Så det er altså en god ide lige at have et sæt ekstra tøj med på vognen! 
 

Gode sneaks 

Jeres studenterkørsel vil typisk vare 10 timer, og det er ikke mange af dem, som bliver brugt på at sidde ned. Derfor er det vigtigt, at du husker et par gode sko, så du ikke får store vabler eller ondt i fødderne. Det ville være ærgerligt, at du skulle sidde ned meget af turen, fordi dine fødder gør ondt. I skal op og ned af trappen til studentervognen mange gange, og her kan klipklapper+alkoholindtagelse altså ikke anbefales! Så find dig et par gode sneaks der gerne må blive beskidte, så burde du være rimelig godt kørende. 

 

Badetøj 

I klassen har I måske planlagt et stop til bølgen, eller en fra klassen har en pool i haven. Så er det altid fedt at have noget badetøj med, eller noget undertøj som ikke bliver gennemsigtigt, når det bliver vådt. Det ville være ærgerligt ikke at kunne tage del i det, fordi man ikke lige har tænkt over det på forhånd - og et ekstra tip, hvis I skal en tur i vandet, er det en god ide, at der er en forældre med, som har sørget for håndklæder! I har rigeligt af ting med på vognen, så hvis alle skal have håndklæder med, kan det godt blive lidt presset. 

 

Husk den varme trøje

Vi kender alle den danske sommer, og det er ikke altid til at regne med, at der kommer sol hele dagen, og selv når den er fremme, kan det godt blive koldt hen ad aftenen. Derfor er det altid en god idé at have en varm trøje med, som man hurtigt kan tage af og på. Så kommer du ikke til at fryse, når I når det sidste stop, og gerne vil feste videre resten af natten.